Regler & betingelser

Salgs- og leveringsbetingelser for KJ Scooter & Cykelcenter

Salgs- og leveringsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra KJ Scooter & Cykelcenters webshop. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og KJ Scooter & Cykelcenter.

Dokumentation og vejledning

Dersom der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra KJ Scooter & Cykelcenter. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra vores side, er denne af vejledende art.

Leveringstidspunkt og transport

Levering af varer fra KJ Scooter & Cykelcenter anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle bestillinger sendes med Post Danmark/GLS eller relevant fragtmand, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og KJ Scooter & Cykelcenter.

Dette betyder, at varerne som udgangspunkt sendes indenfor 48 timer efter modtaget ordre. Levering på købers adresse i Danmark vil derfor normalt ske indenfor 3 dage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges.

Risikoen for varerne

Risikoen for varer bestilt i vores webshop overgår til køber, når fortrydelsesretten efter 14 dage fra modtagelsen er udløbet. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer han sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans side.

Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.

Reklamation

Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra KJ Scooter & Cykelcenter skal påberåbes inden 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig.

Dersom du opdager en fejl, skal du rette henvendelse til KJ Scooter & Cykelcenter. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, KJ Scooter & Cykelcenter har stillet dig i udsigt.

Du kan som forbruger vælge, om varen skal repareres eller byttes. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for KJ Scooter & Cykelcenter.

Fortrydelsesret

KJ Scooter & Cykelcenter yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager varen. Fortryder du købet, skal KJ Scooter & Cykelcenter underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du fik varen i hænde.

Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette gælder også emballagen og de infoskilte, der er på varen. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.

Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet, eller ved at returnere varen på den angivne adresse.

Oplysningspligt

Aftaler (købsordrer) kan indgås på dansk eller engelsk og opbevares af virksomheden i 5 år, i henhold til bogføringsloven. Det er ikke muligt efterfølgende at tilgå kontrakten via vores website. Ønsker du at få tilsendt et nyt eksemplar af kontrakten pr. e-mail, så send en e-mail til: salg@kjscooters.dk

Pris og betaling

I vores webshop har du mulighed for at betale med Dankort, Anyday samt internationale kreditkort. Alle priser i webshoppen er inkl. moms, men ekskl. porto/fragt.

Gældende for Grønland og Færøerne: Betaling finder sted ud fra Post Danmarks gældende rater for fragt.

Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Du kan vælge, om du vil sende fortrydelsesformularen pr. post, eller om du vil sende oplysningerne i formularen til os på e-mail. Bemærk, at fortrydelsesretten først træder i kraft, når vi har modtaget dine oplysninger.

Pr. post til:
KJ Scooter & Cykelcenter
Bogensevej 36
5270 Odense N

Eller pr. e-mail til:
salg@kjscooters.dk

Kundeservice: tlf. 62 61 61 18

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

Bestilt d.: ____________________

Modtaget d.: ____________________

Kundenavn: ____________________

Kundeadresse: ____________________

Dato: ____________________

Kundens underskrift (kun hvis du indsender formularen med almindelig post)

KJ Scooter & Cykelcenter – Bogensevej 36 – 5270 Odense N – Tlf. 62 61 61 18 – CVR: 29007969

0
0
Kurv
Empty CartDin indkøbskurv er tomTilbage til butikken

Book en gratis fremvisning

At vælge det rigtige køretøj kan være et svært valg, derfor tilbyder vi at komme gratis og uforpligtende ud til dig og fremvise vores kabinescootere. Du er også altid velkommen i vores butik.

Forespørgsel på produkt: